Kostpolitik

Mange af vores unge har store udfordringer med at leve bare nogenlunde sundt. Rigtig mange børn og unge har et stort indtag af sukkerholdige produkter i løbet af dagen; juice, sodavand og slik. Det kan medføre bl.a. manglende appetit til måltider og humørsvingninger. Derfor har vi aftaler om, at man max må drikke én sodavand i løbet af en dag, og vi har fjernet al juice i huset.

I skolen er der køleskab, som eleverne har fri adgang i frikvarterene og kan lave sig en rugbrødsmad.

Generelt er der altid tilbud om frugt, både i skolen og på opholdsstedet. Og det er altid muligt at få stillet sulten med et mellemmåltid.

Aftensmaden laves med de unge på skift. Den er baseret på varieret traditionel dansk mad. De unge er med til at vælge, hvilke retter vi laver. Målet er, at de unge undervejs får kendskab til, hvordan man laver mad helt fra bunden. De unge får selvfølgelig hjælp af voksne, når maden tilberedes.
Lille Valbygård har fået Elite Smiley fra Fødevarestyrelsen