Fysiske rammer

Konceptet omkring skolen er baseret på, at vi er et lille og overskueligt miljø. Der er højst 25 elever fordelt på 3-4 klasser og 10-12 lærere og pædagoger.

Skolen er en ombygget villa med flere sidebygninger. Her er der to større lokaler, og derudover flere mindre grupperum. Dette giver mulighed for fællesundervisning, men også eneundervisning eller i mindre grupper, og understøtter dermed konceptet om individuelt tilrettelagt undervisning for den enkelte elev.
Skolen har ligeledes lokaler på et af vores opholdssteder, hvor indskolingsklassen har sine rammer.

Der er værksted til billedkunst og andre enkle håndværksopgaver. Derudover er der mulighed for leg og boldspil udendørs på en multibane, og have med bål plads og gynger.
Vi har samarbejdsaftaler med nærliggende folkeskoler om brug af idrætshal og fysik-kemi lokaler.

Gå til oversigt