Mobning

Politik til forebyggelse og håndtering af mobning

Alle kan komme til at moppe. Det er en subjektiv oplevelse om den enkelte føler sig moppet. Børnene på Lille Valbygård Skole har i varierende grad oplevelser med at blive udstødt, og er derfor særligt sårbare omkring disse situationer.

Det betyder at vi handler både forebyggende, og så snart mobbetendenser registreres. Handlingerne vil altid afhænge af den enkelte situation og inddrage de forskellige involverede, relevante aktører – elever, forældre, lærere, pædagoger og ledelse. Vi lægger i inklusionsarbejdet vægt på ikke at se ”børn med problemer”, men ”børn i problemer”. Det vil sige, at børn ikke er et problem i sig selv, men børn kan, af mange forskellige grunde, handle problematisk og uacceptabelt. Mobning er et gruppefænomen: Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab, hvor flere har mere eller mindre synlige roller. Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter. Der er tale om et sæt store eller mindre handlinger, der i sin helhed signalerer, ”du er ikke med her”. Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller være indirekte udelukkende: Mobning kan have mange udtryksformer og nogle kan være mere eller mindre synlige. Mobning forudsætter en magtubalance: En magtubalance, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere er mindre værd end andre. Mobningen foregår i en social sammenhæng, hvor barnet ikke kan trække sig fra.
Det kan også være på sociale medier hvor der foregår digital mobning.
Vi iværksætter skolens antimobbestrategi, når vi får henvendelser om mobning, vi oplever mobning eller når vi oplever udstødelsesmekanismer i de sociale interaktioner. Så har vi interventioner som foregår i elevgruppen på baggrund af den forståelse der er etableret blandt fagpersonerne.
Skolen vurderer om der er mobbe tendenser på spil, som foregår udenfor skoletiden og indrager på den baggrund de forskellige involverede, relevante aktører – elever, forældre, lærere, pædagoger og ledelse.

Der kan være situationer hvor det ligeledes er nødvendigt at inddrage KPE, SSP eller andre aktører afhængigt af omfang og alvorlighedsgrad.

Vurderingen om, hvorvidt der er tale om mobning eller alvorlige, gentagne drillerier, enkeltstående alvorligt drilleri, eller drilleri for sjov, foretages løbende.

Der inddrages relevante parter og analyse i relation til mulige handlinger. Relevante parter kan være: Elever, klassen, lærere/pædagoger afdelingsleder og psykolog. Handlingsplan iværksættes ud fra den konkrete situation. Eksempler på handlingsplan kan være: Rammesættende samtaler for indblandede elever med deltagelse af relevante parter f.eks. lærere, pædagoger, forældre og ledelse.
Tilrettelæggelse af et forløb, som tager udgangspunkt i klassens eller gruppens relationer. Der arbejdes med interviews, observation, klassesamtaler, lege, klasseledelse m.v. Derefter er der evaluering og opfølgning på forløbet med inddragelse af relevante parter.

Såfremt der opleves mobning af en selv eller andre, rettes der henvendelse til lederen af skolen. Det kan være at et barn har betroet sig til en pædagog om oplevelser af mobning, så skal pågældende medarbejder rette henvendelse til nærmeste leder. Den leder vil så tage initiativ til af relevante implicerede involveres. Såfremt forældre til egne eller andres børn har fået nys om at der foregår mobning rettes henvendelse til ledelsen.

Såfremt der er klager over institutionens håndtering af mobning, kan der i første omgang rettes henvendelse til daglig leder Peter Sørensen eller skoleleder Thomas Birkholm.

Gå til oversigt